fredag den 23. november 2007

Vampyr der ligner Mogens Camre!!

Der er ikke mange stjerner fra Ekstra Bladets anmelder til et 'iskoldt, konsekvent og trist mareridt' med en alien-skrigende vampyr, der ligner Mogens Camre.. ha ha ha

'30 Days of Night'. Instr.: David Slade. Medv.: Josh Hartnett, Melissa George, Ben Foster. 92 min. Premiere i 10 biografer.



Man kan i sandhed tale om et iskoldt gys i ’30 Days of Night’, der udspiller sig i det nordligste Alaska, hvor en lille isoleret flække begraver sig i 30 dages arktisk mørke, når året er værst.

Og så kommer vampyrerne. Befriet for dagslys begiver de sig ud på et månedlangt blodbad og skiller hovedet fra kroppen på alle, de møder.

’30 Days of Night’ er uhyre voldelig, men desværre ikke særligt spændende. Den kulminerer alt for hurtigt i en blodig bersærkergang med de alien-skrigende vampyrer - hvoraf den ene har en skræmmende lighed med Mogens Camre - og de få lige så voldelige, overlevende mennesker, anført af Josh Hartnett som byens sherif.

Filmen, der er baseret på en tegneserie, forsøger bevidst at gøre vampyrer til en uforklarlig rædsel. Her er ingen Grev Dracula-romantik, jomfrublod eller hvidløgsranker.

Ingen ironisk distance eller mening med den udpenslede 30 dages krig. Det er et iskoldt, konsekvent og trist mareridt.

Ingen kommentarer: